Slip tankerne og fald hurtigt i søvn

Updated: May 27



Kan man det? Kan man virkelig lærer at slippe tankerne, og falde hurtigt i søvn? Svaret er: Ja. I dette blogindlæg vil jeg lærer dig, hvordan og hvad du skal gøre.

"Ja ja", tænker du måske, "det er jo for søren nemmere sagt end gjort." For når man ligger der på tredje time og kigger op i soveværelseloftet med rødsprængte øjne, og en hjerne der kører med 180 i timen, så kan det godt være svært at forestille sig, at det skulle være så nemt det der med at slippe tankerne og falde hurtigt i søvn. Men inden du stejler fuldstændig, vil jeg gerne lige fortælle dig en lille historie om en pige der hedder Maggie.


Maggies søvnmirakel

Maggie kommer fra USA, er 24 år gammel og bor i New York. Da Maggie var helt lille, havde hun kæmpe store problemer med at sove. Hun havde problemer med tankemylder og kunne ofte ligge i flere timer, før hun til sidst blev så udmattet, at hende krop måtte give efter og falde i søvn. Problemet var bare, at når hun så endelig faldt i søvn, så havde hun ofte nogle meget vilde og udmattende drømme, som ofte endte ud i mareridt. På grund af Maggies manglede søvn besluttede hun sig for at gå til læge og fik noget sovemedicin, der kunne hjælpe hende med nattesøvnen. Desværre gjorde den medicin hende sløv dagen efter, og hun følte ofte at hun gik i en tåge. Alt i alt glædede Maggie sig aldrig til at lægge sig i sin seng om aftenen, da hun jo så ofte havde erfaret hvordan udfaldet blev. Det kom heldigvis til at ændre sig, faktisk fra den ene dag til den anden, men inden jeg fortæller dig hvad der skete, så skal vi lige spole tiden tilbage til november 2016.


Dream Sleep Meditation

På det tidpunkt var jeg i fuld gang med at tage min uddannelse som yoga- og meditationslærer i Indien. Hver dag blev vi undervist af vores fantastiske, indiske meditations- og filosofilærer Jivasu, som var uddannet læge. Jivasu fortalte så på klassen en meget simpel, men yderst effektiv soveteknik som han kaldte for Dream Sleep Meditation. Han guidede os alle igennem meditationen og rigtig nok, i løbet af nul komma fem lå hele klassen i fosterstilling og studerede indersiden af vores øjenlåg. Jeg blev klar over, at denne meditationsøvelse var virkelig vigtig, og jeg skrev den ned i min lille notesbog for aldrig, at måtte glemme den. Jivasu fortalte os også, at vi meget gerne måtte dele denne meditation med resten af verden. Han var klar over, at det der med at sove virkelig er et problem for mange.


Nu kommer vi så tilbage til historien omkring Maggie, for imens jeg var ved at læse til skuespiller i New York, kom jeg tilfældigvis til at bo sammen med Maggie i 2 uger. Vi kom en dag til at snakke om hendes søvnproblemer, og jeg delte med hende den meditationsteknik som jeg havde lært i Indien. Maggie prøvede teknikken og kunne berettige dagen efter, at det kun havde taget hende få minutter at falde i søvn, og at hun aldrig havde sovet bedre!


Så kan man måske tænke, at det bare var en engangsforestilling og at Maggie gik tilbage til hendes gamle søvnproblemer, men den gode søvn fortsatte.

I dag sover Maggie stadig godt, og falder i søvn efter ganske få minutter helt uden sovemedicin. Hun har heller ikke problemer med tankemylder om aftenen eller vilde drømme, hvilket skyldes at teknikken hjælper med at rense ud i vores tanker inden vi falder i søvn.

Det er nu næsten 1 år siden at Maggie startede på denne soveteknik, og hun har fortalt mig at det er noget hun vil fortsætte med.


Jeg fortæller dig denne her historie, fordi Maggie blot er én af mange som har haft glæde og gavn af denne teknik. Jeg ved hvor ødelæggende og udmattende det kan være for vores krop, sind, helbred og ikke mindst humøret, ikke at få nok søvn og ønsker derfor, at der er flere mennesker som skal kende til denne teknik.


Sådan gør du:

  • Den måde du skal ligge på, når du er gået i seng om aftenen er, at du skal lægge dig på din højre side. Dine hænder skal så røre hinanden som hvis det var, at du skulle bede fadervor.

  • Derefter skal dine ankler og ben krydse over hinanden.

  • Når du så lægger på din højre side, så trækker du vejret gennem venstre side af kroppen, hvilket er bedre for din mave og dit fordøjelsessystem, men også for dit hjerte. Hvis det ikke føles naturligt for dig, at ligge på denne her måde, så kan du bare lægge dig på den måde som du plejer at sove på, og som er mest behageligt for dig. Det vigtigste er bare, at du ligger godt.

  • Når vi så går igennem meditationen, så handler det om, at man skal give slip på dagen. Den måde man kan gøre det på er, at man skal huske tilbage på dagen som er gået. Dette kan du gøre gennem visualisering, følelser, berøring, lugt, smag eller lyde. Der er rigtig mange forskellige måder man kan huske på, da vi jo alle sammen er forskellige. Du skal bare finde den måde, der føles mest rigtig for dig.

  • Når du så går igennem dagen, så skal du gøre det baglæns - altså i omvendt rækkefølge. DETTE ER YDERST VIGTIGT! Så du skal altså tænke på det sidste du gjorde, inden du gik i seng og så gå baglæns tilbage i tiden, hele vejen igennem din dag, indtil du vågnede her til morgen. Det skal du gøre tre gange i streg. Det er meget vigtigt, at du gør det uden at du analysere din dag. Du skal bare være et stille vidne til, hvad der er foregået i løbet af dagen. På den måde så bremser du så dine tanker, og gør dem langsommere. Denne teknik er en slags renselsesproces for hjernen.

  • Når du så har gjort det tre gange - og hvis du stadigvæk er vågen - så tager du 7-10 dybe vejrtrækninger. Helt ned i dine lunger og helt ned i din mave.

  • Bagefter forestiller du dig, at du har et hvidt lys op over dit hovede. Lad lyset blive der et kort øjeblik, inden du fører det ned igennem kronen af dit hoved, og ned til din pande mellem dine to øjenbryn. Lad lyset blive der for en kort stund, inden lyset fortsætter ned gennem dit ansigt, ned gennem din hals hvor det stopper et øjeblik. Derefter fortsætter det hele vejen ned til dit hjerte, hvor lyset bliver. For det er i dit hjerte, at dine drømme hører til og dit sande jeg er.

  • Igennem hele denne øvelse har du lukkede øjne.



Hvis alt dette føles som en stor mundfuld, så har jeg indtalt meditationen til dig og lagt den på YouTube. På den måde kan du altid have mulighed for, at lytte til den hvor end du er.


Du kan også lytte til min podcast episode om sovemeditationen ved at klikke her:

https://www.dittemadsen.com/changing-seas


Lyt til sovemeditationen her:

Lyt til meditationen når du har lagt dig i din seng, og er klar til at sove. Prøv den og måske du også vil have held med den ligesom mange andre.





TIP: Hvis du ligger og sover ved siden af en anden, så kan du med fordel bruge et par høretelefoner. Ellers vil jeg anbefale dig, at lytter til den på din telefon ved hjælp af telefonens højtaler.


Jeg ønsker for dig at du må få en dejlig nats søvn, og at denne meditation vil komme til at hjælpe dig og dine kære. Jeg sender dig en masse god energi din vej.


Kærligst,

Ditte


Maggies egne ord

"I have always had trouble calming my mind while trying to fall asleep. In the past I have tried everything from counting backwards to even being prescribed sleeping medication (which left me feeling extremely foggy and disoriented the next morning.) Ditte taught me the Dream Sleep Meditation and it has completely changed the way I fall asleep. It is so simple and helps me reflect on my day--I am able to fall asleep in just a couple of minutes when it used to take hours to feel exhausted enough to sleep."

- Maggie